

Den Digitale Hotline: Et stærkt fællesskab løser borgernes digitale udfordringer.
På dette webinar vil Torben Glock, Projektleder i Aarhus kommune, dele sine egne erfaringer fra kontaktcenterløsningen i Den Digitale Hotline.
Medarbejdere fra kommunernes borgerservice bemander og besvarer henvendelser fra kommunernes borgere omkring digitale selvbetjeningsløsninger og informationshenvendelser i kommunerne.
Med en hotline som har åbent 60 timer om ugen, og som bliver betjent af ca. 250 medarbejdere fra 44 kommuner fordelt i Region Nord, Midt, Syd og Sjælland, er der nok at se til i kontaktcentret.
Torben vil blandt andet komme ind på setuppet bag det virtuelle kontaktcenter, samarbejdet mellem kommunerne, den nye fælleskommunale chatbot, og ikke mindst systemintegration.
Dato: 22. juni 2021
Tid: 13:00-13:45
Sted: Online
Vil du med? Tilmeld dig her