1. Hjem
  2. Neighbourhood
  3. Viden og Inspiration
  4. Pressemeddelelser
  5. Den seneste version af Puzzels kontaktcenterløsning giver forbedrede muligheder for brug af sociale medier

Pressemeddelelser

Den seneste version af Puzzels kontaktcenterløsning giver forbedrede muligheder for brug af sociale medier

Puzzel AS (tidligere Intelecom) har introduceret nye funktioner og tilføjet en række produktforbedringer i sin løsning, som er den cloud-baserede kontaktcenterløsning med flere kanaler, der fungerer som virksomhedens flagskib. Den seneste version af Puzzels kontaktcenterløsning er fra oktober 2014 og giver øget kontrol og tilgængelighed for kontaktcenterledere og muliggør hurtigere og mere effektiv håndtering af anmodninger via sociale medier i en enkelt, integreret applikation.

Christian Thorsrud, som er produktchef hos Puzzel AS, udtalte: “Et af de primære fokusområder for vores produktudviklingsstrategi er at give ledere og medarbejdere fuld kontrol over kontaktcentermiljøet ved at give dem mulighed for skalerbarhed og brugertilpasning i en enkel løsning, der kan integreres helt. Muligheden for at kunne håndtere forespørgsler uden at skulle skifte mellem skærme giver hurtigere håndtering og større effektivitet. Medarbejderne foretrækker dettte, og det samme gør kunderne.”

I den nyeste version af Puzzels kontaktcenterløsning håndteres alle kundeforespørgsler via Facebook, Twitter, chat og telefon samtidig fra samme skærm. Derved reduceres det antal grænseflader, medarbejderne skal håndtere, hvilket giver en hurtigere og mere effektiv behandling af forespørgsler og større kundetilfredshed.

Puzzel har udviklet en helt ny hjemmeside for sin Administrationsportal, som giver ledere af kontaktcentre de nødvendige data til at kunne opnå bedre beslutningstagning og hurtigt træffe de nødvendige foranstaltninger. Startsiden viser nu vitale livedata fra opdaterede hændelsesmeddelelser til de seneste produktoplysninger, nyheder og brugertips. Langt den største fordel ved den nye hjemmeside er den grafiske visning af oplysninger i realtid, som straks vises og giver lederne et klart overblik over kontaktcenterets aktivitet, uden at det er nødvendigt at tjekke wallboards eller andre dele af systemet.

Desuden kan brugerne nu få adgang til Administrationsportalen fra en række forskellige mobile enheder, herunder de nyeste Apple- og Android-smartphones. Det giver øget datatilgængelighed og betyder, at lederne kan foretage vigtige ændringer fra en hvilken som helst placering og når som helst.

I den nyeste version giver Puzzels kontaktcenterløsning desuden ledere mulighed for at generere rapporter og derefter planlægge automatisk afsendelse af dem pr. e-mail til de forudbestemte modtagere på bestemte tidspunkter i løbet af dagen, ugen eller måneden. Det medfører væsentlige tidsbesparelser og større ensartethed.

I september 2014 annoncerede Puzzel, at virksomheden var blevet ISO27001:2013-certificeret – den nyeste opdatering af verdens mest anerkendte standard for informationssikkerhed. Certificeringen blev tildelt efter kontrol udført af eksterne kontrollører, hvilket kun tog seks måneder og var endnu et bevis på sikkerheden og styrken af Puzzels datapolitikker og processer.

Puzzels løsning er en komplet cloud-baseret kontaktcenterløsning med flere kanaler. Funktionerne fås i form af moduler, hvilket betyder, at kunderne selv kan vælge de værktøjer, der passer perfekt til deres virksomhed. Puzzels cloud-baserede teknologi og åbne webtjenester muliggør integration med tredjepartsapplikationer, og CCaaS-frameworket (contact-centre-as-a-service) sikrer, at kunderne opnår drifts- og omkostningseffektivitet med betaling efter forbrug, hvilket betyder, at der ikke kræves hardwareinvesteringer eller vedligeholdelsesomkostninger. Puzzel har over 17 års erfaring med levering af cloud-baserede kontaktcenterløsninger.

Måske du også kan lide…