1. Hjem
  2. Neighbourhood
  3. Viden og Inspiration
  4. Pressemeddelelser
  5. Puzzel er den førende nordiske udbyder i Frost & Sullivans 2021 European CCaaS Radar

Pressemeddelelser

Puzzel er den førende nordiske udbyder i Frost & Sullivans 2021 European CCaaS Radar

København, 20. marts 2022: Puzzel er blevet udnævnt til en førende innovator i Frost & Sullivans 2021 Radar-rapport European Contact Centre as a Service (CCaaS). Rapporten bekræfter Puzzel som en af de bedste leverandører af cloudbaserede kontaktcenterløsninger på det europæiske marked og den førende nordiske leverandør.

Frederic Laziou, administrerende direktør for Puzzel siger: “Puzzels placering på Frost Radar 2021 afspejler vores stærke vækst og engagement i at levere kontinuerlig innovation til vores kunder. I de seneste 18 måneder har vi investeret kraftigt i AI og automatisering for at støtte kontaktcentrene i deres bestræbelser på at levere mere selvbetjening og digital førsteservice til deres kunder. Vi har udvidet vores omnichannel-platform med nye kanaler og funktioner for at hjælpe agenterne med at levere mere, empati, lethed og personlig service til kunderne. Hertil har vi udvidet vores analyse- og arbejdsstyringsværktøjer for at støtte ledere, når de leder hybride teams. Denne løbende innovation er det, virksomheder har brug for, så de kan være på forkant med udviklingen, levere smart teknologi oplevelser og opfylde kundernes forventninger i dag.”

Laziou tilføjer: “Vi er enormt stolte af vores nordiske arv, så det er også en stor ære at være den førende nordiske udbyder og repræsentant for nordisk opfindsomhed og kundepleje. Både i Norden og Europa ønsker vi at være den CCaaS-leverandør, som virksomhederne kan stole på med pålidelige løsninger, dyb lokal ekspertise og løbende innovation.”

Frost Radar rangerer de bedst præsterende udbydere af cloud-kontaktcenter i Europa på baggrund af innovation og vækst. Placeringerne er baseret på firmaets uafhængige undersøgelse af hver enkelt udbyders produktportefølje, vision og strategi, forskning og udvikling, vækstplanlægning, kundetilpasning og andre parametre.

Baseret på sin analyse af 150 europæiske udbydere blev Puzzel af Frost & Sullivan placeret blandt de fem bedste innovative løsninger generelt. Puzzel forbedrede også sin 2020-innovationsscore, hvilket afspejler virksomhedens store fokus på produktudvikling.

Alexander Michael, global leder af Frost & Sullivans ICT Practice siger: “Puzzel adskiller sig ved at fokusere på at opnå og opretholde produktkvalitet. Puzzels styrker ligger i den funktionelle bredde, der passer godt til markedets krav. De tilbyder en avanceret multitenant-kontaktcenterløsning, der gør det muligt for slutbrugerorganisationer at administrere kundeinteraktioner på tværs af en lang række kanaler, herunder tale, e-mail, SMS, webchat, WhatApp og sociale medier (Facebook, Twitter, TrustPilot.com).”

Alexander Michael tilføjer: “Ud over at levere en kraftfuld CCaaS-løsning har Puzzel et innovativt design, der forbedrer både den visuelle appeal og brugervenligheden… Platformens fremadrettede visuelle appeal sammen med den intuitive grænseflade gør agenternes arbejdsaktiviteter sjovere. Alt er tilgængeligt fra en applikation med én skærm, så agenterne kan fokusere på kundeoplevelsen. Puzzel minder os om, at en god kontaktcenterløsning ikke kun handler om at have gode teknologiske funktioner, men også om at gøre det nemmere for agenterne at bruge og administrere disse funktioner, mens de er i kontakt med kunderne.”

Frost Radar-rapporten fremhævede en række vigtige styrker ved Puzzel, herunder:

  • Mulighed for at levere “brugervenlig” omnichannel-brugeroplevelser, fra chatbot-interaktioner til videoopkald
  • “Klassens bedste” oplevelser for agenter og ledere med avancerede værktøjer, der gør det muligt for kontaktcentre løbende at øge effektiviteten og produktiviteten
  • Stort fokus på kunstig intelligens (AI) og omfattende understøttelse af automatisering og chatbots
  • Kontinuerlig udvikling og diversificering, som har ført til en vækst, der ligger “langt over markedsgennemsnittet”
  • Stærk markedsandel i Norden og Storbritannien, nylig ekspansion i Holland og planer om at ekspandere i Belgien, Luxembourg, Tyskland og Frankrig
  • “Veletableret og succesfuldt” program for kanalpartnere

Puzzel Customer Service Platform bruges af førende brands i hele Europa, herunder Scandinavian Airlines, If, DFDS, Scandic, Aller Media og JYSK. Den grundlæggende cloud-software gør det muligt for organisationer at levere personlige kundeoplevelser, der er problemfrit forbundet på tværs af alle kanaler med en intelligent blanding af live- og selvbetjening.

Vil du downloade rapporten eller er nysgerrig på, hvorfor Puzzel bør være på jeres virksomheds radar, så læs med her.

Om Puzzel

Puzzel er den førende europæiske udbyder af cloud-baserede kontaktcenterløsninger. Hver dag bruger over 1.100 organisationer i 40 lande vores software til at levere enestående kundeoplevelser, via smart teknologi og menneskelige evner, for at kunne betjene kunder effektivt og med indlevelse. Puzzel-platformen sætter organisationer i stand til at skabe gode serviceforløb for deres kunder med en blanding af live- og selvbetjeningsoplevelser, der gør det muligt for kunderne frit at vælge, hvornår, hvor og hvordan de får hjælp. AI benyttes i alle berøringspunkter til at automatisere opgaver, give indsigt og personliggøre service og support. Puzzel inkluderer også en produktportefølje med produktivitets- og planlægningsværktøjer, der sætter ledere og medarbejdere i stand til at nå deres mål og fortsat forbedre performance. Med over 20 års erfaring inden for branchen er Puzzel den CCaaS-leverandør, organisationer stoler på, når hvert øjeblik tæller.

Måske du også kan lide…