1. Hjem
  2. Neighbourhood
  3. Viden og Inspiration
  4. Pressemeddelelser
  5. Puzzel indgår stor aftale med Nordic Choice Hotels

Pressemeddelelser

Puzzel indgår stor aftale med Nordic Choice Hotels

Da Nordic Choice Hotels skulle vælge en ny moderne, skybaseret og mere fleksibel kontaktcenterløsning til alle hoteller i skandinavien faldt valget på Puzzel. Kontaktcenterleverandøren Puzzel vandt opgaven ikke blot på grund af skalerbarheden i løsningen men også fordi virksomheden har samme tilgang til god kundeservice og innovation som Nordic Choice Hotels selv har.

Nordic Choice Hotels, med Petter A. Stordalen som ejer, er kendt som frontløbere når det gælder om at omsætte innovative ideer til praktisk handling. Da hotellerne i Danmark, Norge og Sverige havde behov for en moderne skybaseret kontaktcenterløsning så hotelkæden i Puzzel en leverandør som kunne møde dem både teknisk og i tilgangen til kundeservice og innovation. Den tekniske kontaktcenterløsning som Nordic Choice Hotels valgte håndterer loyalitetsprogrammet for omkring to millioner medlemmer, herunder omkring en million henvendelser til hotellets kundecentre og yder IT-support og service for hotellets mange tusinde ansatte.

Kåre Johan Andreassen, kundeservicechef for Nordic Choice Hotels siger: ”Vi valgte en moderne skybaseret løsning, som er enkel at integrere med vores kundeloyalitetsprogram, enkel at betjene og enkel at administrere. Det er specielt vigtigt for os at hele løsningen ligger i skyen og at den tekniske løsning støtter op omkring vores diversificerede loyalitetsprogram så vi kan give den korrekte personlige service på alle niveauer. Løsningen skal kunne dække vores tre indbyrdes forskellige afdelinger som er, individuelle kundeforespørgsler, gruppe- og konference bookninger, samt intern support til vores 16.500 medabejdere”. Andreassen fortsætter: ”Under forhandlingerne erfarede vi også at Puzzel tilbyder markedets bedste muligheder for udvikling og support. Puzzel blev det perfekte match. De vandt både vores sjæl og vores hjerte, eftersom de deler vores indstilling til kundebehandling. Det blev hurtigt tydeligt hvor godt vi kom overens. Vi er et selskab i konstant forandring og vækst og vi ønskede en leverandør som vi kunne vækste sammen med. Puzzel har skalerbare løsninger som kan tilpasses vores skiftende behov. Vi ser også en fordel i Puzzels lokale tilstædeværelse i Norden. Sidst men ikke mindst synes vi at Puzzel er en virksomhed som har samme høje amibitionsniveau som vi har.”

Gunnar Aasen, Chief Commercial Officer hos Puzzel udtaler: ”Vi ser frem til at støtte Nordic Choice Hotels ekspansive rejse med deres kvalitetshoteller. Takket være valget af vores skalerbare kontaktcenterløsning kan de enkelt udvide med flere brugere og nye funktioner i takt med at de åbner flere hoteller i nye markeder. At vi hører hjemme i hotellets primære marked, og desuden har den samme holdning til udvikling og kompetencer var sandsynligvis også en vindende faktor.”

For yderligere information kontakt:

Gunnar Aasen
Chief Commercial Officer
Puzzel AS
T: +47 934 660 41
E: gunnar.aasen@puzzel.com

Rune Elvang
Sales & Channel Manager
Puzzel A/S
T: +45 42 14 85 20
E: Rune.Elvang@puzzel.com

Måske du også kan lide…